2008 ...

Virksomheden blev grundlagt i 2008 af de tre stiftere Kurt Christensen, Per Christensen og Cornelius Olesen. Se videoklip om PJDPP nedenfor.

Kurt Christensen, er svagstrømsingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi (1981), og har siden 1990 været direktør og ejer af virksomheden PJD A/S. Kurt er bestyrelsesformand i selskabet.

Per Christensen har læst matematik og kemi på Odense Universitet og efterfølgende uddannet sig inden for IT. Per har siden 1990 været ansat i PJD A/S som afdelingsleder for Industriel IT. Per er teknisk direktør i selskabet.

Cornelius Olesen er svagstrømsingeniør fra Københavns Teknikum (1976) og har siden 2006 været salgsansvarlig i PJD A/S. Cornelius er direktør i selskabet. Læs mere om Cornelius på LinkedIn...

Det var i årene 2007-2008, der særligt kom fokus på produktivitet og performance i danske produktionsvirksomheder. I de gode år op til ca. 2007 var megen produktion blevet outsourcet, men da krisen i 2008 satte ind, blev det mere og mere tydeligt, at vi måtte stræbe efter at beholde produktionen i Danmark. Samtidig er det klart, at enhver produktionsvirksomhed (i bred forstand) er tvunget til at have fuld fokus på produktivitet og performance for at være konkurrencedygtig. Det gælder såvel for automatiseret som for manuel baseret produktion.

Ved at skabe synlighed i produktionen - for medarbejderne og for ledelsen - kan man hurtigere og bedre fjerne problemer og fejlårsager og derved opnå høj produktivitet og bedre konkurrenceevne.

Det var ønsket om at skabe software og systemer med netop dette mål, "synlighed i produktion", der blev grundlaget for det nye forretningsområde. For at give området størst mulig fokus blev det besluttet at lægge dette i et nyt selskab.

Virksomheden fik 1. oktober 2008 navnet PJD Production Performance ApS.